Handelsvilkår

SkilteManden.nu - Vi laver alt i Skilte, Autoreklamer, Facadeskilte, Storformatprint, Pyloner

Generelle Salgs og Leveringsbetingelser 


Ellemann & Søn, Glas-Service.dk, Glarmester.NU, Ellemann.NU, Glarmester-Ellemann.dk,

MT Skilte.dk, SkilteManden.NU
Ovenstående virksomheder under samme CVR-nummer (26886287), er i det efterskrevne
betegnet som ”sælger”.


Tilbud og Ordre:
Ethvert tilbud afgivet af sælger, skal alene betragtes som vejledende, og sælger forbeholder sig
retten til at tilbagekalde eller annullere tilbuddet, indtil ordren er bekræftet skriftligt fra sælger.
Ethvert tilbud som bestilles ved sælger, er i udgangspunktet behæftet med købers accept om en
tilbudsafgift pålydende 1500kr. Ekskl. moms samt eventuelle ekstra ordinære omkostninger som
pålægges sælger, for at give et retvisende tilbud.

Denne tilbudsafgift krediteres ved ordrebekræftelse/kontrakt indgåelse.
Enhver ordre afgivet til sælger, er bindende for køber, når denne er modtaget af sælger. Kunden er
dog berettiget til at tilbagekalde eller ændrer ordren, hvis en sådan tilbagekaldelse eller ændring er
modtaget af sælger senest 24 timer efter den oprindelige ordre er modtaget og under forudsætning
af at sælger ikke allerede er på begyndte ordren/produktionen til køber eller under købers særlige
varemærke.


Forsendelse:
Levering sker Ab fabrik.
* Medmindre andet aftales skriftligt og er inkluderet som særskrift i ordrebekræftelsen.
Paller og emballage faktureres køber, eventuelle paller krediteres såfremt de retuneres uden
omkostninger for sælger, samt i ubeskadiget stand, indenfor 1 uge efter leveringen.


Priser:
Alle priser anført i tilbud, ordrebekræftelse og fakturaer, er priser ab. Fabrik ekskl. Transport,
montage, og Dansk moms udgørende 25 procent.


Betaling:
Såfremt intet andet er aftalt særskilt og skriftligt bekræftet af sælger, er betalingsbetingelser netto
kontant ved bestilling, da det er en skaffe vare.

Det solgte forbliver Ellemann & Søn ejendom indtil fuldstændig betaling er sket.
Sker betaling ikke i henhold til betalingsbetingelserne, er sælger berettiget til at afhente, det solgte uden forudgående varsel eller dom.


Manglende betaling:
Såfremt der ikke betales til forfaldstid er det mellem sælger og køber aftalt (ved ordreafgivelse
accepteres sælgers betingelser). At sælger er berettiget til fra forfaldsdagen at beregne sig
morarenter til 2,5 procent pr. påbegyndt mdr. af de til enhver tid skyldige beløb, samt tilskrive det
skyldige beløb administrative udgifter pr. rykker dkr. 750,- ekskl. moms.


Montering samt tilslutning:
Eventuel montering og tilslutning sker i henhold til anførte specifikationer fra ordrebekræftelse.
Enhver form for tilslutning af elektroniske enheder i forbindelse med lysskilte, skal udføres af
autoriseret elektriker for hvilken køber er ansvarlig for at træffe særskilt aftale, medmindre andet er
skriftligt aftalt og specificeret på ordrebekræftelse.
Det påhviler køber, til enhver tid og sikre at bygninger, lokaler, fundamenter, facader og lignende
hvor montage skal foretages, er parate og befinder sig i en tilstand der muliggør øjeblikkelig
montage.
Såfremt dette ikke er tilfældet, vil sælger uopfordret udfører det forberedende arbejde- på gældende
timeløns basis med ekstra omkostninger til følge for sælger.
Sælger, er ikke ansvarlig for de bygningsmæssige forhold på leveringsstedet, herunder ej for
bygninger/facaders indretning, anvendelighed, egnethed, og lovlighed, ligesom sælger ikke er
ansvarlig for at de nødvendige installationer er tilstede. Da sælger ikke har mulighed for at
bedømme forholdene for opsætning/montage, har sælger alene ansvar for beregninger vedrørende
de leverede varer.
Alle udgifter til varme, el, kraft, vand mv. som påløber under montagen afholdes af køber, der også
er ansvarlig for, at alle materialer på montagestedet er behørigt forsikret mod tyveri, brand, hærværk,
og anden i forhold til parterne hændelige undergang eller beskadigelse.
Såfremt, sådan skade skulle indetræffe uden at være dækket af nogen af køber tegnet forsikring, er
køber derfor pligtig til at erstatte sælger, udgifter til reparation/genanskaffelse af de på
montagestedet beskadiget materialer også selvom levering endnu ikke er sket.
Alle efterreparationer, efter montering er sælger uvedkommende såfremt efterreparationer ikke
skyldes bevisligt grov uagtsomhed fra sælgers side.


Leveringstid:
Det aftalte leveringstidspunkt er anført på tilbudet /ordrebekræftelsen. Sælgers overholdelse af
leveringstiden er betinget af, at man fra køber rettidigt modtager alle nødvendige oplysninger om
alle forhold vedrørende leverancen. Overholdelse af leveringstiden er ligeledes betinget af købers
overholdelse af de aftalte betalingsterminer.
Såfremt sælger kan forudse, at en leverance forsinkes, skal køber omgående underrettes herom.
Kun hvor forsinkelsen er væsentlig og skyldes grov forsømmelse fra sælgers side, vil køber være
berettiget til at hæve aftalen.
Såfremt køber ikke er i stand til at modtage leverancen til den aftalte tid, skal han uden yderligere
ophold underrette sælger herom samt angive årsagen til forsinkelsen. Købers undladelse af eller
manglende evne til at modtage leverancen medfører ikke nogen ændring i pligten til at præstere
betaling, idet denne betaling under alle omstændigheder skal ske som om levering havde fundet
sted.
Ekstra omkostninger som Sælger dokumenterer desangående afholdes af kunden.
Sælger hæfter ikke for ikke opfyldelse af sine forpligtelser, såfremt den manglende opfyldelse
beror på force majeure, herunder krig, krigslignende tilstand, oprør, borgerlige uroligheder,
bestemmelser eller handlinger fra nogen myndigheds side, det være sig statslige, kommunale,
havne, lufthavns- eller transportmyndigheder, eller andet organ, der handler for sådanne
myndigheder, strejker, lockout, ildsvåde, manglende eller mangelfuld leverancer af råvarer, uheld
under produktionen, afprøvning eller transport eller noget andet forhold, der ligger uden for
sælgers kontrol.
Forlænges monteringstiden eller afbrydes montagen af årsager som sælger er uden ansvar for, skal
køber betale for den tid arbejdet ligger stille, ligesom køber skal betale alt ekstraarbejde og alle
ekstraudgifter for sælgers personale samt omkostninger ved eventuelle ekstrarejser.
Levering anses for sket, når sælger erklærer det leverede for klar til ibrugtagning.
Såfremt køber inden færdiggørelsen tager en del af det leverede i brug, anses leveringen for
værende sket for så vidt angår den del, der er taget i brug.


Reklamationer:
Køber er forpligtet til straks og senest 8 dage efter leveringen at foretage en indgående
undersøgelse af det leverede.
Køber er forpligtet til omgående at reklamere, idet reklamationer skriftligt skal fremsættes over for
sælger med angivelse af årsag og art. Manglende rettidig reklamation medfører, at retten til at gøre
indsigelser gældende fortabes.
Ingen varer må returneres til sælger uden forudgående skriftlig samtykke herfra.
Sælger er berettiget og forpligtet til i 12 måneder fra leveringen at reparere eller ombytte alle dele
af leverancen, der lider af konstruktionsfejl eller materialefejl.
Der ydes dog ingen garanti på glimtænder (starter), lysstofrør, reaktor (drosselspole) og
transformer i lysskilte.
Såfremt det leverede anvendes mere intensivt end aftalt eller forudsat af sælger ved aftalens
indgåelse, forkortes afhjælpningsperioden tilsvarende.
Sælgers ansvar omfatter ikke mangler som viser sig ved materiale, der ikke er leveret af sælger
eller som skyldes en af køber specielt forlangt konstruktion.
Sælgers ansvar omfatter kun mangler, som opstår under de i aftalen forudsatte funktionsvilkår og
ved rigtig anvendelse af det leverede.
Sælgers ansvar for fejl og mangler ved det leverede er begrænset som ovenfor angivet og specielt
bemærkes, at sælger under ingen omstændigheder er ansvarlig for det indirekte tab som
konstaterede mangler forårsager hos køber, herunder drift tab, tab i fortjeneste og ethvert andet
indirekte tab, herunder produktansvarsskade.
Ovennævnte er også gældende i forholdet til tredjemand. Sælger har tegnet almindelig
produktansvarsforsikring.
I den udstrækning sælger måtte blive pålagt ansvar over for tredjemand, er køber forpligtet til at
holde sælger skadesløs i enhver henseende. Denne begrænsning i sælgers ansvar gælder dog ikke,
hvis sælger har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.
Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar, skal denne part straks
underrette den anden herom.


Renhold:
Lysfacader/lysskilte er i princippet vedligeholdelsesfrie - dog må påregnes slidtage af lysrør,
glimtænder, reaktorer, transformere og lign. i den elektriske installation. Lysfacader/lysskilte samt
foliereklamer, bør med mellemrum, afhængig af luftforureningen på monteringsstedet afvaskes,
såfremt man ønsker at bibeholde dens ensartede udseende.


Retsforbehold:
Det leverede materiale forbliver sælgers ejendom indtil betaling er erlagt fuldt ud. Veksel eller
gældsbevis anses ikke som betaling før fuld inddrivelse heraf har fundet sted.
Enhver tvist, der udspringer af kontraktsforholdet, afgøres efter dansk ret.
Retten i Randers er af parterne ved nærværende aftalt som værende værneting, uanset
tvistighedens karakter.


A

A

Member of  Ellemann Group, Danmark

Copyright © 2019. All Rights Reserved.